Cafax København bliver platformen for Selecta i Danmark
Cafax København bliver platformen for Selecta i Danmark
Cafax København, den største grossist i Cafax Gruppen, og markedsledende blandt leverandører af kaffeløsninger til virksomheder på Sjælland, er blevet en del af Selecta, Europa´s førende leverandør af mad og drikke services i automater, med aktiviteter i 23 europæiske lande.
Cafax København udgør basen for Selecta´s entre på det danske marked, og skal være med til yderligere at styrke Selecta, som markedsledende i det nordiske område.
"Vi har kigget os om efter en partner, såvel til at videreudvikle vores koncepter som til at udvikle vores geografiske muligheder, og vil som en del af Selecta stå med styrkede muligheder for begge dele", udtaler Kenneth Hou Jensen, administrerende direktør for Selecta A/S.
"Cafax København´s professionalisme og mangeårige erfaring i kaffeløsninger til virksomheder, matcher perfekt Selecta´s værdier og strategi. Jeg ser meget frem til, at udvikle hele det danske marked sammen med Cafax København", udtaler Catherine Sahlgren, skandinavisk direktør for Selecta.