Guide24.dk portal

PORTAL NYHEDSOVERSIGT ARTIKLER TV EMNEINDEKS VEJRUDSIGT SITE-RESOURSER


Nyheder
 
Artikler
 

 
Danske kvinder fra hele verden mødes i Odense

Danske kvinder fra hele verden mødes i Odense

28. november fejres Bydelsmødrene for deres vigtige bidrag i integrationsindsatsen.

Bydelsmødrenes Landsorganisation afholder sit første landsmøde i Odense, hvor 170 Bydelsmødre fra hele landet deltager. Landsmødet er dels en inspirationsdag, dels en dag hvor Bydelsmødrene udveksler erfaringer med hinanden.

Bydelsmødre arbejder frivilligt i deres lokalområde. De støtter minoritetskvinder til at hjælpe sig selv. Bydelsmødrene udfører en vigtig integrationsindsats overfor en gruppe udsatte kvinder, som myndighederne har svært ved at komme i kontakt med.
Spørger man Bydelsmødrene om, hvorfor de har valgt at bruge deres fritid på at arbejde som frivillige Bydelsmødre, er svaret entydigt: Bydelsmødrene har selv stået i samme situation og følt på egen krop, hvordan det er at være ny i Danmark. De ønsker at gøre en forskel for de kvinder, som føler sig fortabte ved at komme til et nyt samfund, et nyt land.

?Vi vil gerne kunne sige: Vi er Danmark. Vores børn skal kunne sige vi er Danmark uden at skulle forklare. Det er mit mål som Bydelsmor?, fortæller en Bydelsmor fra København.

Bydelsmødre har gennemført Bydelsmødrenes grunduddannelse, hvor de har tilegnet sig viden om, sundhed og ernæring, børns udvikling, det kommunale system, rettigheder og pligter. Denne viden formidler de med stor succes videre til udsatte kvinder i deres boligområder.

Bydelsmødrene har udviklet sig fra at være lokale projekter, til nu at være samlet i en landsorganisation, som blev stiftet 23. marts 2011. Landsorganisationen er etableret under Fonden for Socialt Ansvar www.socialtansvar.dk der også er kendt for Natteravnene.

Et af formålene med landsmødet er at tale om, hvordan der nationalt skabes en fælles identitet om det at være Bydelsmor. Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen, der er seniorkonsulent i Bydelsmødrenes Landsorganisation, er det vigtigt at samle de frivillige fra hele landet. ?Det har fra starten været en stor drøm at samle alle Bydelsmødre og nu er det endelig blevet muligt med støtte fra TrygFonden. Skal Bydelsmødrene forankres lokalt, er det vigtigt med en fælles identitet og forståelse, det er det, vi blandt andet samles om på landsmødet.?

Landsmødet afholdes 28. november 2011, kl. 10-16 i Odense Mødecenter, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

PROGRAM
10:00
Velkommen V/ Gitte Larsen, forkvinde for styregruppen
Hilsen fra Fonden for Socialt Ansvar v/ sekretariatschef Erik Thorsted
Præsentation af Bydelsmødrenes Landsorganisation v/ Suzan Saygili, medlem af styregruppen
Kvindernes rolle i Integration v/ Amneh Hawwa, speciallæge i almen medicin, sexolog og gynækolog
Workshop 1: Erfaringsudveksling
13.25
De vrede unge mænd v/ Aydin Soei, journalist og forfatter
Workshop 2: Erfaringsudveksling
Vores stemme v/ Uzma Andresen, konsulent
15.45
Afslutning og tak for i dag v/ Gitte Larsen, forkvinde for styregruppen
 
DAGENS FØDSELSDAGE

Pernille Højmark (1960)
Skuespiller

Richard Wagner (1813)
Komponist

Joy-Maria Frederiksen (1964)
Skuespiller

Nikolaj Lie Kaas (1973)
Skuespiller


I DAG HISTORISK SET



VIDSTE UD AT

at de første konservesdåser, som blev opfundet i 1810, var forsynet med mærker, der forklarede, at man skulle åbne dem med hammer og mejsel


OM DAGEN I DAG

Castus' dag. Efter en martyr fra Rom.


LYT TIL NETRADIO


Sitemap - Gør denne til din startside - Tilføj til foretrukne - Om os - Tilmeld link