Guide24.dk portal

PORTAL NYHEDSOVERSIGT ARTIKLER TV EMNEINDEKS VEJRUDSIGT SITE-RESOURSER


Nyheder
 
Artikler
 

 
E-bogssalg slår rekorder hos SAXO

E-bogssalg slår rekorder hos SAXO

Mellem jul og nytår slog salget af e-bøger rekord hos SAXO. Dagen efter juleaften, d. 25. december 2011, var dagen hvor der blev downloadet flest e-bøger nogensinde hos SAXO.

Selvom fremtiden måske lader vente på sig, når man sammenligner e-bogssalget i Danmark med USA, så er der tydelige tegn på at salget af e-bøger er ved at rykke i Danmark. Perioden mellem jul og nytår var således på mange måder et gennembrud for salg af e-bøger hos SAXO.

E-bog sælger mere end papirbog ? stor spredning på købte titler
For første gang har en bestsellerbog solgt mere på e-bog end den tilsvarende papirudgave. Det drejer sig om tidligere Politidirektør Hanne Bech Hansens debutkrimi ?Lasten?, som nu totalt set har solgt næsten dobbelt så mange eksemplarer som e-bog end ordinærudgaven. ?Lasten? er desuden også blevet den mest solgte e-bog hos SAXO nogensinde.

Salget er blevet hjulpet godt på vej af at ?Lasten? har været præsenteret som ?Månedens e-bog? hos SAXO til 49 kr. i december måned, hvor den gik direkte ind som nr. 1 på bestsellerlisten.

Samlet set lå salget af e-bøger i udsalgsperioden 220% over samme periode sidste år. ? og salget har fordelt sig over knap 1400 e-bøger (ud af et samlet antal på ca. 6000), så der har været virkelig god spredning på de titler der er købt. Sammenligner man hele 2011 med 2010 ligger procenten endnu højere: over 330% flere solgte e-bøger end 2010.

Downloadrekord
Downloadrekorden for e-bøger blev slået d. 25. december 2011. På dagen udgjorde e-bøger mere end 20% af omsætningen hos SAXO. Den tidligere rekord var 25. december 2010. Rekorden blev slået med 260% flere solgte e-bøger end samme dag 2010. Den 2. største dag havde SAXO d. 28. december. Og det viser med al tydelighed, at der er mange der skulle have fyldt iPads og e-bogslæsere op med bøger.

En anden tendens er, at flere køber mange e-bøger på én gang. Mange kunder har således hældt op til 15 e-bøger i kurven på én gang ? hvilket igen understreger, at der er sultne enheder der skal have indhold.

Selvudgivelser rører på sig
Interessant er det også, at Selvudgivelser er begyndt at trænge sig ind på bestsellerlisten: ?Anna Märklins familiekrønike? af Dorte Hummelshøj Jakobsen er første e-bog udgivet på SAXO?s selvudgiverplatform, og den er 18. mest solgte e-bog mellem jul og nytår. Tager man hele december måned med er den nr. 21.

Mest solgte e-bøger
De mest solgte e-bøger mellem jul og nytår (24. dec. ? 2. januar), hvor vi har haft e-bogsudsalg har været:

1. Hanne Bech Hansen: Lasten (49 kr.)
2. Sara Blædel: De glemte piger (99 kr.)
3. Hanne-Vibeke Holst: Undskyldningen (99 kr.)
4. Jo Nesbø: Headhunterne (49 kr.)
5. Liza Marklund: sort hvid (99 kr.)
6. Herbjørg Wassmo: Hundrede år (49 kr.)
7. Haruki Murakami: 1Q84 bog 2 (99 kr.)
8. Haruki Murakami: 1Q84 bog 1 (99 kr.)
9. Hanne Bech Hansen: Operation Dacapo (99 kr.)
10. Morten Frich: Kronvidnet (99 kr.)
 
DAGENS FØDSELSDAGE

Joan Collins (1933)
Skuespiller

Al Corley (1956)
Skuespiller

Rimor Mydtskov (1925)
Hoffotograf

Drew Carey (1958)
Skuespiller


I DAG HISTORISK SET

1939: Folkeafstemning om ændringer i grundloven.


VIDSTE UD AT

at cirka 80 % af amerikanerne tilbringer uafhængigheds-dagen den 4. juli sammen med deres familier


OM DAGEN I DAG

Desiderius' dag. Biskop som havde bebrejdet dronning Brunhilda at føre et utugtigt liv, derfor blev han martyrdræbt.


LYT TIL NETRADIO


Sitemap - Gør denne til din startside - Tilføj til foretrukne - Om os - Tilmeld link