Guide24.dk portal

PORTAL NYHEDSOVERSIGT ARTIKLER TV EMNEINDEKS VEJRUDSIGT SITE-RESOURSER


Nyheder
 
Artikler
 

 
Gillelejesag får Greenpeace for retten

Gillelejesag får Greenpeace for retten

Mandag skal Greenpeace i retten anklaget for ulovlig indtrængen på fem fiskefartøjer i Gilleleje i 2010. Greenpeace dokumenterede omfattende ulovligt fiskeri i et totalfredet torskeområde i Kattegat og fik ifølge en rapport fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri STECF stoppet piratfiskeriet fuldstændigt.

Greenpeace placerede den første GPS-sender i marts 2010 og dokumenterede over sommeren fem piratfiskere på tur efter tur ind i Danmarks eneste totalfredede havområde. Resultaterne fra overvågningen og filmoptagelser blev vist første gang på DR1 d. 24. august 2010. Det er det arbejde, der nu koster Greenpeace som organisation og den kampagnemedarbejder, der har vidnet i sagerne mod fiskerne, Sebastian Ostenfeldt, en tur på anklagebænken tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 264 stk. 1 om husfredskrænkelse.

?Kattegattorsken er tæt på udryddelse og oprettelsen af det totalfredede område i Kattegat var et desperat træk fra de svenske og danske myndigheder for at redde den. Derfor var fiskernes systematiske piratfiskeri skandaløs,? siger havbiolog Hanne Lyng Winter fra Greenpeace. ?Jeg er meget stolt af vores indsats i Kattegat. Vi kunne ikke have stoppet piratfiskeriet på andre måder og håber, retten i morgen vil tage højde for, at aktivisterne fra Greenpeace udelukkende gik ombord på de fem fiskefartøjer for at forhindre en meget større forbrydelse.?

Efter Greenpeace? afsløringer gik Fiskeridirektoratet ? nu NaturErhvervstyrelsen ? alt dets materiale igennem og meldte ikke blot de fem fiskere, Greenpeace havde afsløret, men også yderligere fem fiskere fra Gilleleje til politiet. Fire af de 10 er idømt bøder på op til 50.000 kr. og 260.000 kr. i konfiskeret fangstværdi. Både forsvarer og anklager har appelleret sagerne til landsretten, og behandlingen af de resterende seks sager er derfor udskudt.

Torsken i Kattegat er truet, og fiskeriet er ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES hovedårsagen til det drastiske fald i bestanden. De danske have lider af årtiers overfiskeri og Greenpeace arbejder for at beskytte livet i havet. ?Hvis der skal være fisk at fange i fremtiden, skal vi bremse op nu. Vi skal fiske mindre, udfase ødelæggende redskaber som bund- og bomtrawl og oprette totalfredede havparker. Det vil beskytte livet i havet og også sikre fiskeerhvervet på lang sigt,? siger Hanne Lyng Winter.

Kontakt
Hanne Lyng Winter, havbiolog, Greenpeace, mob. 28 10 90 59
Birgitte Lesanner, kommunikationschef, Greenpeace, mob. 23 95 12 14
 
DAGENS FØDSELSDAGE

Svend Auken (1943)
Politiker

Lone Dybkjær (1940)
Politiker

Bob Dylan (1941)
Musiker

Bo Hamburger (1970)
Cykelrytter


I DAG HISTORISK SET

1996: Legoland i Windsor ved London åbner.


VIDSTE UD AT

at Frelsens Hær blev stiftet i 1878 af Booth


OM DAGEN I DAG

Esthers dag. Ung jødinde som frelste jøderne fra persernes forføglelse, ved at gifte sig med kongen.


LYT TIL NETRADIO


Sitemap - Gør denne til din startside - Tilføj til foretrukne - Om os - Tilmeld link