Fra på fredag den 6. januar skruer dj og musiker Kasper Bjørke op for det ultimative electronica-fredagssoundtrack: P6 BEAT-programmet '4/4' [firefjerdedele].
Programmet byder på cremen af elektronisk musik: det klassiske, det skæve, disco,, italo, new wave, no wave og post punk.
Debut som radiovært Kasper Bjørke, der i dag arbejder som producer, dj og talentspejder, fik sit gennembrud som den ene part i disco-house-duoen Filur i 2000. Udover at være en eftertragtet international dj har han blandt andet opdaget Oh Land og er manager for Trentemøller.
P6 BEAT er under ét år gammel, men kanalen ikke ukendt for Kasper Bjørke:
"Jeg har fulgt kanalen siden dens fødsel. Jeg købte faktisk en DAB-radio til formålet og har stort set ikke hørt andre stationer siden. P6 BEAT er kompromisløs og fyldt til randen med go' musik i alle genrer. Og da jeg lytter til meget forskellig musik, er det en perfekt kanal for mig. Derfor er det også en stor ære at få lov til at lave radio på netop P6 BEAT, og jeg glæder mig som et lille barn til at få lov til at spille en masse af mine yndlingsnumre og nye, spændende udgivelser fra den elektroniske verden", fortæller Kasper Bjørke, der også er spændt på at debutere som radiovært.
"Selv om jeg har lavet en del interviews i tidens løb i kraft af min egen pladeudgivende karriere, er det her noget ganske andet og nyt for mig. Så jeg har da lidt sommerfugle i maven".
God erfaring med musikere Kanalredaktør Gustav Lützhøft fra P6 BEAT siger, at man på kanalen er glad og stolt over at kunne præsentere Kasper Bjørke.
"Vi er radiokanalen hvor kærlighed til musik er i højsæde, og her ser jeg en oplagt mulighed for at lade nogle af de musikere og dj's, der skaber musikscenen herhjemme komme til orde. Tue Track fra bl.a. Malk de Koijn har allerede bevist, at musikere kan være fremragende radioværter på P6 BEAT. Og nu har vi så også fornøjelsen af at præsentere vores lyttere for Kasper Bjørke," siger han.
'4/4' sendes fredage klokken 19-21 på P6 BEAT. Kom i fredags-stemning og få både cremen af elektronisk musik i '4/4' - efterfulgt af Unga Bunga, der er tilbage på P3 fra fredag den 6. januar kl. 21.00-00.00.
Fakta om Kasper Bjørke Kasper Bjørke arbejder i dag som producer, dj og talentspejder/manager. Gennembruddet fik han som den ene part i disco-house-duoen Filur allerede tilbage i 2000. Filur udgav i 2011 deres fjerde album.Kasper har udgivet to album og en EP i eget navn og har sit tredje album på vej i april i år. Derudover spiller han flittigt som dj rundt omkring i verden - og han har blandt andet opdaget Oh Land og i en årrække arbejdet med at finde kunstnere til indiepladeselskabet Fake Diamond - herunder også Darkness Falls og The Late Great Fitzcarraldos. Sidst, men ikke mindst, er han manager for Trentemøller og det nye band Reptile Youth.
DAGENS FØDSELSDAGE
Svend Auken (1943) Politiker
Lone Dybkjær (1940) Politiker
Bob Dylan (1941) Musiker
Bo Hamburger (1970) Cykelrytter
I DAG HISTORISK SET
1960: Israelere bortfører nazisten Adolf Eichmann fra Argentina. Dømmes til døden i Israel.
VIDSTE UD AT
at hunde og bier kan lugte frygt
OM DAGEN I DAG
Esthers dag. Ung jødinde som frelste jøderne fra persernes forføglelse, ved at gifte sig med kongen.