Iværksætterparret, Rikke Kahr (25) og Kim Østergaard (27) startede i oktober måned 2002 internetbutikken TrendyBaby.dk. Knap 1 år senere er TrendyBaby.dk Danmarks største netbutik til aldersgruppen fra 0–8 år. Rikke Kahr og Kim Østergaard danner også par privat.
FRA 1. SAL TIL 1000 KVM:
TrendyBaby.dk blev, som så mange andre iværksættervirksomheder, startet med udgangspunkt i privatboligen. Rikke Kahr husker godt de mange timer, hun har brugt på knæene når de mange pakker skulle pakkes. "Til sidst var ordremængden så stor, at ordrerne nærmest lå oveni hinanden, og jeg forsøgte at være imellem, mens jeg kæmpede med tape og papkasser ? det var en stor udfordring at undgå fejl i leverancerne", fortæller Rikke Kahr.
TrendyBaby.dk og søstervirksomheden TrendyXtra.dk råder i dag over knap 1000 kvadratmeter ? det er noget nær perfekte forhold", fortæller Kim Østergaard. "Vi er netop blevet færdig med indretningen af pluklager og logistik ? og knokler i øjeblikket hårdt med at kæde hele ordreprocessen sammen fra webshop til økonomisystem. Målet for virksomheden er en næsten papirløs ordrehåndtering.
EN STADIG STIGENDE ORDREMÆNGDE:
I dag sender virksomheden ca. 50–70 pakker dagligt med Post Danmark. Alle ordrerne pakker parret selv med hjælp fra familie og venner. "Selvom det har hjulpet utrolig meget, at Post Danmarks personale om aftenen er meget fleksible, er ordremængden blevet så stor, at vi har behov for at ansætte en på halv tid, som vi har fundet", fortsætter Rikke Kahr. Meget er blevet nemmere for Trendy Gruppen ApS (under stiftelse), som virksomheden i dag officielt hedder, efter at de er flyttet på en erhvervsadresse. "Det er svært at starte en internetvirksomhed op, der er afhængig af servicen fra Post Danmark, når man bor på en privat adresse", forsikrer Kim Østergaard. "Tidligere fik vi leveret pakkepost om aftenen, og brevpost på svingende tidspunkter i løbet af dagen. Det gjorde at vores service overfor kunderne blev en dag forsinket ? heldigvis er det fortid, og ikke noget vi bebrejder det lokale posthus".
"Vi har en meget jysk tilgang til det at drive forretning", fortsætter Kim Østergaard. "Der bliver ikke brugt flere penge, end vi allerede har tjent ? og vi hader at give for meget for noget". Parret bliver tit konfronteret med samhandelspartneres holdning om, at de ikke har ret mange udgifter, i forhold til det at drive en normal butik. "Det er langt fra tilfældet", forsikrer Rikke Kahr. "En normal butik har en fysisk facade, der er ofte er placeret et sted hvor folk tit kommer forbi, og derfor kommer der naturligt folk ind i butikken. Med en internetbutik er man usynlig i cyberspace, hvis man ikke hele tiden markedsfører sig på søgemaskinerne (de mest kendte i Danmark er Jubii og Google, red.) ? og det koster mange penge", fortsætter Kim Østergaard.
FLERE END 10.000 VAREVARIANTER:
Udvalget på TrendyBaby.dk er nærmest eksploderet fra starten på 1. salen i privatboligen for knap et år siden. "Vi startede med ca. 100 forskellige varer, alle sammen fra JOHA", fortæller Rikke Kahr. Siden har parret fotograferet rigtig meget tøj, flere end 3000 forskellige varer ligger nu på de virtuelle hylder på hjemmesiden. Virksomheden mener at det giver tæt ved 10.000 varevarianter, for hvert stykke tøj findes i flere størrelser og farver. "Det er nemmere med legetøj og f.eks. babyalarmer", fortsætter Kim Østergaard, "der har langt de fleste producenter selv billeder af tingene, og der er kun en farve og størrelse af hver". Parret har indrettet et fast fotostudie, hvor de digital–fotograferer de varer, som producenterne ikke selv har taget billeder af. "Vi fotograferer det meste tøj på giner ? de skal ikke have modelhonorar, og så kan de stå stille i timevis uden behov for trøstende forældre", siger Rikke Kahr med et smil på læben.
Besøget hos Trendy Gruppen startede med en rundtur på lageret, som stadig bærer præg af, at virksomheden kun har boet kort tid i lokalerne. Hele kollektioner har endnu ikke fundet vej til reolsystemerne, og ligger derfor midlertidigt på gulvet. "Vi har lige fået en stor sending varer hjem fra Pippi, Disney, Jackpot og Cottonfield, som vi mangler reolplads til", fortæller Rikke Kahr. Lageret er organiseret med små labels, der fortæller hvilket varenumre der ligger på hvilken hylde. Senere er det parrets tanke, at økonomisystemet skal fodres med viden om, hvor hvilke varer befinder sig ? på hvilke hylder, for på den måde at gøre pakkearbejdet nemmere at udføre for andre.
TØJ TIL BØRN MED LIDT XTRA PÅ SIDEBENENE:
For godt 2 måneder siden startede parret endnu en netbutik, TrendyXtra.dk, der udelukkende handler med tøj til overvægtige børn mellem 6 og 16 år.
Ifølge parret betyder overvægten ofte, at de unge ikke bryder sig om at gå på tøj indkøb i de almindelige modebutikker. De er tilbageholdende og generte over deres udseende ? ligesom de føler sig hæmmet af andre kunder og ekspedienterne.
Hjemmesiden har fået en god modtagelse hos kunderne, der er virkelig taknemmelige over, at de endelig kan købe det smarte tøj til deres overvægtige datter. Og hun derfor kan være lige så smart som de andre børn. Kunderne kan i fred og ro, og uden nysgerrige blikke, følge størrelsesguiden, måle barnets mål, og købe den rigtige størrelse.
Rikke Kahr har haft flere telefonsamtaler med mødre, der ringer og fortæller at "jakken kunne lukkes, og bukserne sidder som de skal". Samtidig beretter mødrene om storsmilende børn, der glæder sig til at få tøjet på og vise det frem. "Hvis bare et barn har fået mere selvtillid gennem tøjet, har det være hele arbejdet værd", fortsætter Kim Østergaard. Indtil videre har vi ikke tjent penge på hjemmesiden, men det gør ikke så meget, når vi har den slags succeshistorier fra kunderne ? slutter Rikke Kahr.
FAKTABOKS:
TrendyBaby.dk er tildelt E–handelsfondens mærke for overholdelse af høj forbrugervenlighed og sikkerhed.
TrendyBaby.dk deltager i konkurrence om E–handelsprisen 2004, hvor året tema er spar tid og penge på Internettet. Læs mere på www.e–handelsprisen.dk
På TrendyBaby.dk finder du kvalitets babytøj, børnetøj, ammetøj, bøger, babypleje, babyudstyr, babyelektronik, legetøj, barnevogne, klapvogne, teste og tilbehør.
Vi har flere end 3000 forskellige varer til aldersgruppen fra 0–8 år, det er knap 10.000 farve og størrelses varianter.
Du finder kun kendte mærker – og helt nye kollektioner. Blandt mærkerne er: Jackpot, Cottonfield, JOHA, Pippi, molo kids, Fixoni, Mini A Ture og flere andre.
Mission og målsætning
TrendyBaby.dk vil være den førende online leverandør af kvalitetsprodukter til baby og barn – ved at gøre kundernes behov til vores sag –og gøre vores yderste i enhver situation.
DAGENS FØDSELSDAGE
Grethe Mogensen (1937) Skuespiller
Kristin Scott Thomas (1960) Skuespiller
Per Arnoldi (1941) Kunstner
I DAG HISTORISK SET
1901: Norge indfører valgret for kvinder.
VIDSTE UD AT
at næsten det halve af Jordens landområder er vildmark, hvor cirka 70 % af jordens oprindelige vegetation stadig vokser
OM DAGEN I DAG
Urbanus' dag. Urban var pave og led martyrdøden i Rom.