Nye Dr.Hauschka body moisturizers til pleje af krop og sind
Nye Dr.Hauschka body moisturizers til pleje af krop og sind
Forkæl dine sanser, dit sind og din hud med de nye body moisturizers fra Dr.Hauschka. Lavender Sandalwood, Almond, Lemon Lemongrass, Quince og Rose fugter huden med biodynamiske og økologiske ingredienser, mens de ægte æteriske olier opkvikker, beroliger eller på anden vis plejer sindet.
1. april er de nye kropscremer fra Dr.Hauschka at finde i butikkerne. Lavender Sandalwood samt Almond er nye cremer i serien, mens den eksisterende Lemon Body Moisturizer har fået tilføjet Lemongrass til ingredienslisten og navnet og dermed også en ny duft.
Der ligger mange tanker bag når duft og ingredienser sammensættes i Dr.Hauschka?s cremer. Med brug af ægte æteriske olier får hvert produkt sin egen individuelle duftkomposition med særlige egenskaber, der supplerer de fugtgivende ingredienser, der plejer huden. Ægte æteriske olier påvirker hud, krop og sind. Dr.Hauschka er skabt ud fra en filosofi, der anerkender naturens helende kræfter og sammenhængen mellem natur og mennesket. De forskellige planteingredienser og ægte æteriske olier hjælper med at understøtte hudens naturlige processer, så balancen genskabes.
Afbalancerende: Lavender Sandalwood Body Moisturizer Der er tidspunkter i éns liv hvor alting går for hurtigt og man forgæves forsøger at følge med. I disse perioder er det vigtigt at finde den indre ro. Med sin friske, elegante duft af lavendel har Lavender Sandalwood Body Moisturizer en afbalancerende virkning på hud og sind.
Den varme, bløde note af sandeltræ giver en følelse af fred og fordybelse, mens de beroligende planteingredienser hjælper huden med at genskabe sin naturlige balance.
Ekstrakt af citronmelisse og skovsyre har harmoniserende egenskaber, mens olier fra macadamianødder, abrikoskerner og avocado styrker hudens naturlige barrierer. Huden efterlades silkeblød, glat og fugtet. Den afbalancerende creme opretholder og regulerer hudens fugtbalance og lader en afslappende duft indhylle krop og sind. Vejl. udsalgspris: 199,-
Nærende: Almond Body Moisturizer Det er de små ting i livet, der tæller. Duften af friskplukkede blomster, en sommeraften med søde jordbær eller en friskbrygget kop kaffe. For dem, der værdsætter disse øjeblikke, er Dr.Hauschka Almond Body Moisturizer den samme skønne oplevelse af dufte. Først bemærkes en delikat duft af mandelblomster, som vækker minder om de første forårsdage. Dernæst overtager en varm note af mandel, som forfører sanserne med den italienske sommers frodighed.
Mandel er ikke kun tilført for sin dejlige duft, men også for sine intensivt fugtgivende egenskaber. Sammen med beroligende prikbladet perikon og afbalancerende gul rundbælg giver mandelkerneolie den silkeblød fornemmelse tilbage til tør og sart hud.
Cremen udnytter også de styrkende og beskyttende kræfter fra olie af avocado, macadamia og oliven. Ekstrakt af kvæde og stokrose regulerer hudens fugtbalance og fugter og blødgør. Vejl. udsalgspris: 199,-
Forfriskende og opkvikkende: Lemon Lemongrass Body Moisturizer Dr.Hauschka Lemon Lemongrass Body Moisturizer er den perfekte bodylotion til en aktiv livsstil. Dens rene, friske duft vækker sanserne og tilfører energi ? nat og dag. Den opkvikkende bodylotion efterlader ikke bare huden tonet, men også forfrisket.
Lemon Lemongrass Body Moisturizer er ideel til en sund livsstil. Den absorbers hurtigt, og citrongræs, ægte æterisk citronolie kombineret med ager-padderok og styrkende salvie opstrammer samt aktiverer hudens processer. Kvædeekstrakt holder huden fugtet, mens jojoba- og olivenolie giver intensiv pleje. Vejl. udsalgspris: 199,-
Beskyttende: Rose Body Moisturizer Når vi føler os tilpasse i vores krop, kan vi føle os tilpasse med os selv. Med sine afbalancerende egenskaber giver Dr.Hauschka Rose Body Moisturizer en følelse af varme og velvære og indhyller sanserne med duften af roser og en basisnote af træ.
Den cremede, næringsrige bodylotion styrker huden og stimulerer dens naturlige beskyttende funktioner. Dette giver en følelse af velvære som gør dagen bedre. Rosenvoks, ægte æteriske olier og ekstrakter af vilde hybenroser og rosenblomster genskaber hudens harmoni. Mandel -og jojobaolie samt sheasmør fra Dr.Hauschka?s økologiske høstprojekter i Burkina Faso giver intensiv pleje til huden. Huden føles blød og fugtet.
Rose Body Moisturizer opretholder og regulerer hudens fugtbalance og er også velegnet til sart barnehud. Vejl. udsalgspris: 199,-
Let men særlig: Quince Body Moisturizer Dr.Hauschka Quince Body Moisturizer har en diskret, frugtagtig duft, der følger dig hele dagen og hjælper med at føle dig i balance. Den fugtende creme har en stabiliserende virkning på huden fra blandt andet kvæde, som er kendt for sine fugtbalancerende egenskaber. Ikke bare fugtes huden med kvæde, men ekstrakt af slåen samt salvie hjælper huden med at opretholde sin naturlige balance. Vejl. udsalgspris: 199,-
---
Dr.Hauschka ?Fra naturen til dig? har været Wala Heilmittel GmbH?s filosofi siden virksomheden blev grundlagt i 1935. Ved at arbejde med rytmerne i naturen og i mennesket, har virksomheden skabt produkter baseret udelukkende på naturlige ingredienser fra økologiske/biodynamiske brug og under gode vilkår. I dag eksporterer virksomheden til over 40 lande med sine 3 mærker: Wala Medicines, Dr.Hauschka Skin Care og Dr.Hauschka Med.
Dr.Hauschka Skin Care kan købes i helsekostbutikker, Magasin, Salling og i Matas samt hos Dr.Hauschka kosmetologer.