Strategisk og synlig ledelse skaber gode gymnasier
Strategisk og synlig ledelse skaber gode gymnasier
Det viser en undersøgelse gennemført for Region Hovedstaden Velfungerede gymnasier har en målrettet strategi Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier er med til at skabe velfungerende gymnasier, hvor flere elever gennemfører og får højere karakterer. Det viser en undersøgelse, som AKF og CSER har gennemført for Region Hovedstaden, og som offentliggøres i dag.
Fællestræk mellem gymnasier med lavt frafald og høje karaktergennemsnit Undersøgelsen bygger på studier af otte gymnasier fra hovedstadsregionen, som klarer sig godt i forhold til at fastholde elever og sikre dem høje karakterer ved afgangseksamen. Forskerne bag undersøgelsen ser en tydelig tendens blandt de gymnasier, de har undersøgt:
Professionel ledelse giver motiverede elever - Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet. En klar strategi, som ledelse og lærere bakker op om, giver både engagerede lærere og motiverede elever, fortæller Niels Egelund, som er en af forskerne bag rapporten.
Politikere vil anvende den nye viden aktivt Den nye viden vil Region Hovedstadens politikere bringe videre i arbejdet med at udvikle og forny ungdomsuddannelserne i regionen:
Lektiefængsler kan hjælpe flere gennem uddannelsen - Nu har vi dokumentation for, at det rykker noget, hvis bestyrelse, ledelse og lærere er enige om målene for skolen og har fokus på have differentierede faglige og sociale tilbud til deres elever. Lektiefængsler, turboforløb og ung-til-ung-netværk er eksempler på initiativer, som kan være med til at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være med til at tage budskaberne fra denne undersøgelse videre, så vi skaber bedre rammer for, at flere elever gennemfører gymnasiet med gode resultater,? siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg.
Lær af de gode eksempler Forhåbentlig kan undersøgelsen virke som inspiration for andre gymnasier ? både i hovedstadsregionen og i resten af landet. Selveje og taxameterordninger har nemlig gjort det ekstra vigtigt for skolerne at fastholde elever.
Hjælp og støtteordninger skal tænkes ind i gymnasiets strategi - Mange gymnasier har indført en lang række tilbud om lektiehjælp og støtteordninger for elever, der har det svært, for at de ikke falder fra. Undersøgelsen peger på, at det virker, hvis det er tænkt ind i den samlede strategi for gymnasiet, siger Jill Mehlbye, programleder i AKF.
Yderligere oplysninger Niels Egelund, direktør i Center for strategisk Uddannelsesforskning, mobil 4029 1669 Jill Mehlbye, programleder i AKF, mobil 2344 1908 Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg, mobil 23 41 01 57
DAGENS FØDSELSDAGE
Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946) Musiker
Kronprins Frederik (1968) Kronprins
Lenny Kravitz (1964) Musiker
Hubert H. Humphrey (1911) Skuespiller
Henry Kissinger (1923) USA's udenrigsminister (tidl.)
I DAG HISTORISK SET
1948: Apartheid bliver officiel politik i Sydafrika. Nationalisterne har overtaget regeringsmagten.
VIDSTE UD AT
at den største bølge, man har dokumenteret, var 85 meter høj. Den blev målt ud for den japanske ø Ishigaki i 1971
OM DAGEN I DAG
Lucians dag. Lucian var kristen og blev derfor forfulgt, han led martyrdøden ved Sortehavet.